Forvaltning af fondens formue er for mange fondsbestyrelser en tillidssag, som overlades til et forvaltningsinstitut eller en anden kapitalforvalter. Men tilliden kan være dyrt købt. Og som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har beskrevet, kan det have direkte negative konsekvenser for fondens uddelingsniveau.
”Det er typisk dem, der har haft et langt, loyalt og tillidsfuldt samarbejde med den samme bank, som betaler de højeste omkostninger.”
Det siger Ken Gamskjaer, CEO og partner i den finansielle rådgivervirksomhed Hemonto A/S, der har skabt en forretningsmodel ud af at bistå deres kunder med at skabe mere kontrol med pengesagerne.
Hemonto A/S er i dag ejet af North East Family Office, der er stiftet af Pandora-grundlæggerne, Winnie Liljeborg og Per Algot Enevoldsen. Virksomhedens kerneforretning er netop uafhængig overvågning af investeringerne i velhavende virksomheder og organisationer, herunder fonde. Cirka 30 medarbejdere monitorerer afkast, risiko, transaktioner og omkostninger i kundernes investeringer for over 100 mia. kr. Udgangspunktet for virksomheden er, at der bør være vandtætte skotter mellem salg af investeringsprodukter og strategisk formuerådgivning – især når man går på indkøb i bankernes store finansielle supermarkeder.
Derfor sidder Hemonto ofte ved siden af kunderne, når der forhandles med kapitalforvalterne. Eller forvalteren, for ifølge Ken Gamskjaer er alt for mange fonde tilbøjelige til at nøjes med én kapitalforvalter, og det kan, statistisk set, ikke betale sig, forklarer han:
”I nogle fonde spiller kapitalforvaltningen helt naturligt en mindre fremtrædende rolle end uddelingerne. Det kan vi for eksempel se ved, at man ikke benytter sig af flere kapitalforvaltere eller ikke løbende evaluerer resultaterne og sikrer, at de er sammenlignelige på tværs af forvalterne, selvom det bedre kan betale sig.”
En stribe faldgruber
Problemet er blandt andet, at fondene taber penge på for høje gebyrer og indirekte investeringsomkostninger, for dårlige afkast, forkert risikosammensætning og fejl i de såkaldte kickbacks – det vil sige de aftalte rabatter på investeringsprodukterne.
”De fejl, der sker, er ikke nødvendigvis, fordi nogen prøver at snyde, men når IT og mennesker spiller sammen, sker det bare nogle gange, at det går galt. Vi ser desværre alt for ofte, at dem, der gerne vil rådgive, også gerne vil investere fondens formue – og samtidig monitorere sig selv. Det bliver aldrig good governance,” siger Ken Gamskjaer.
Han understreger, at det ikke er så overraskende, at det forholder sig sådan i mange fondes formuepleje.
”Hjertet banker for uddelingerne, men på længere sigt er kapitalforvaltningen en afgørende forudsætning for fondens arbejde.”
Nogle fonde har kapitalforvaltningsaftaler, som indebærer, at forvalteren i løbet af et år skal lave mellem 100 og 1.000 enkelttransaktioner med de underliggende værdipapirer. Og når både to-, tre- og firecifrede millionbeløb skal investeres, kan fejl selv på de yderste decimaler koste tusindvis af kroner.
”Der er der en stribe af faldgruber, som kræver en løbende monitorering for at sikre sig, at beløbene svarer til det aftalte,” siger Ken Gamskjaer og fortæller, at det for en almindelig mellemstor fond kan betyde en merindtægt på helt op til 250.000 kr. på et år.
”Over de sidste tre år har vi fundet konkrete fejl for et tocifret millionbeløb i de betalinger, der opkræves af vores kunders kapitalforvaltere.”
Østifterne tjekker porteføljen på en app
En af kunderne fra den filantropiske sektor er Østifterne, som har arbejdet sammen med Hemonto siden 2013. Dengang havde Østifterne samlet al kapitalforvaltning i Nykredit Asset Management, der er en del af Nykredit-koncernen, som Østifterne samtidig var en væsentlig aktionær i.
”Derfor kunne man måske stille spørgsmål ved forholdet til vores kapitalforvalter. Så for at tage brodden af en eventuel. kritik besluttede vi at dele formuen op på flere porteføljeforvaltere og holde deres performance op imod hinanden,” siger direktør i Østifterne Lars Suhr Olsen.
Sidste år solgte Østifterne halvdelen af foreningens aktiepost i Nykredit, hvilket betød, at den likvide formue blev forøget med over en milliard kroner. Blandt andet derfor bruger Østifterne i dag hele seks forskellige kapitalforvaltere, og for at kunne vurdere deres performance, er der brug for ledelsesrapportering, der på et helt ensartet grundlag sammenligner resultaterne, forklarer Lars Suhr Olsen.
”Det betyder, at vi kan være mindre fokuserede på benchmark. Når vi har givet vores forvaltere den samme bane at spille på, er det noget lettere at vurdere hvem af dem, der har leveret det bedste afkast, hvem der har den laveste risiko, og hvem der har de laveste omkostninger.”
Hver dag modtager Lars Suhr Olsen ledelsesrapportering fra Hemonto på en app, hvor han kan se det risiko-justerede afkast for hver af kapitalforvalterne og de omkostningerne, de har haft i forbindelse med køb og salg af værdipapirer.
”Det gør det let for os at følge med i, hvordan det går med formueafkastet. Vi giver ikke de enkelte forvaltere karakterer eller fortæller dem, hvordan de klarer sig i forhold til de andre forvaltere. Og vi skifter ikke kapitalforvaltere i tide og utide. Men de ved jo hver især, at der er andre end dem, der forvalter portefølje for os. Så det gør måske også, at de alt andet lige er lidt mere skarpe,” siger Lars Suhr Olsen.
Lars Suhr Olsen kan ikke sætte præcise tal på, hvor mange penge Hemonto har sparet for Østifterne, men han er ikke i tvivl om, at udgifterne til den uafhængige rapportering og rådgivning er tjent hjem. Om et af de konkrete resultater, siger han:
”Hemonto har bedre muligheder for at gennemskue de indirekte omkostninger i forskellige investeringsforeninger. Derved kan vi bedre se, hvad investeringsforeningerne trækker ud af vores afkast til dækning af deres egne omkostninger. Vi er generelt blevet meget tilbageholdende med at sætte penge i investeringsforeninger, fordi de er dyre. I stedet sætter vi i højere grad pengene direkte i værdipapirer,” siger Lars Suhr Olsen.