De politiske uenigheder trækkes hårdt op i valgkampstider. Men på fondsområdet kan der her efter valget bestemt også vise sig at være politisk enighed om en række ændringer.
Konsolideringsfradraget skal hæves, mener nemlig en klar overvægt af partierne i det nyvalgte Folketing. Og så er der flertal for at lempe opløsningsbestemmelserne for almene fonde. Ligesom et flertal også kan vise sig for at samle fondstilsynet under ét ministerium og for at genindføre fondsregisteret.
Det viser en gennemgang af Nyhedsbrevet Danmarks Fondes serie om partiernes syn på fondspolitik.
Få overblik over partiernes holdninger til fondsområdet herunder.
1. Flertal for at hæve konsolideringsfradraget
Det mest markante flertal blandt de adspurgte partier handler om at hæve konsolideringsfradraget. Hele 123 mandater – altså et godt stykke over de 90 mandater, der udgør et flertal – hælder mod at hæve konsolideringsfradraget.
Opbakningen har dog en vis slagside mod højre side af folketingssalen. Således er både SF og Enhedslisten kritiske over for at hæve konsolideringsfradraget efter valget, mens alle de øvrige adspurgte partier til gengæld er åbne for at hæve fradraget, hvis den kommende evaluering af at sænke fradraget fra 125 pct. til 104 pct. viser, at statens provenu ved lovændringen overstiger de 200 mio. kr., som var målet.
2. Opløsningsbestemmelserne skal lempes
I alt 91 mandater bakker tydeligt op om at lempe opløsningsbestemmelserne for almene fonde, og yderligere 66 mandater vil overveje en lempelse. Dermed lader der til at være flertal for at ændre bestemmelserne, der fra flere sider er blevet kritiseret for at fastlåse mange fonde med beskedne formuer i en situation, hvor de hverken kan leve eller dø.
Både Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Venstre og Radikale Venstre ønsker nye regler på området, som skal gøre det lettere at opløse en fond. Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten tager flere forbehold, men er overvejende åbne for at ændre reglerne. Kun i Socialistisk Folkeparti har man ingen holdning til spørgsmålet. Ingen af de adspurgte partier er afvisende, og meget tyder dermed på, at den kommende folketingsperiode kan byde på politisk stemning for at ændre opløsningsbestemmelserne.
3. Solid opbakning til at samle fondstilsynet under ét ministerium
Flere af ordførerne på fondsområdet gav i valg-serien udtryk for, at de almene fonde ikke får den store politiske opmærksomhed i Folketingets retsudvalg. Et par politikere havde i løbet af deres tid som retsordførere aldrig oplevet at se fondene på dagsordenen, selvom rammevilkårene for de almene fonde, der tilsammen uddeler knap 5 mia. kr. om året til samfundsgavnlige formål, hører under Justitsministeriets ressort.
I spørgsmålet om at samle fondstilsynet under ét ministerium er der tydelig opbakning fra 87 mandater. Samtlige partier undtagen Venstre vil som minimum overveje at sammenlægge de primære fondstilsyn, der i øjeblikket ligger i henholdsvis Erhvervs- og Civilstyrelsen, så de i modsætning til nu samles i samme ministerium. Dog har partierne i rød blok generelt flere forbehold over for en sammenlægning end partierne i blå blok.
4. Solid opbakning til nyt fondsregister
En genåbning af fondsregisteret har jævnligt været til debat siden beslutningen om at nedlægge registeret i 1991. Indtil videre uden et flertal for en genåbning. Måske ændrer den kommende folketingsperiode på dén situation.
I alt 80 mandater bakker således op om at genåbne fondsregisteret, mens hele 87 mandater med visse forbehold vil overveje idéen. Opbakningen er tydeligst på venstrefløjen, for Enhedslisten, Alternativet, SF og Socialdemokraterne er alle positive over for en genåbning. De resterende partier nøjes med at mene, at en genåbning bør overvejes. Ingen partier er helt afvisende, selvom flere advarer mod at vælge en bureaukratisk tung løsning.
5. Mulighed for ændring af anbringelsesbekendtgørelsen
I blå blok er der umiddelbart opbakning fra 59 mandater til at ændre anbringelsesbekendtgørelsen, der regulerer, hvordan de almene fondes formue må investeres.
Både Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre er således åbne for at ændre bekendtgørelsen, mens Dansk Folkeparti som minimum gerne diskuterer muligheden.
Hos de øvrige partier ser tingene til gengæld mere uafklarede ud. Radikale Venstre og Enhedslisten vil gerne overveje, om det er på tide at løsne reglerne, mens hverken Socialdemokratiet eller Alternativet endnu har lagt sig fast på en linje.
Ingen partier er dog afvisende, og dermed kan der i sidste ende også vise sig et flertal for at ændre anbringelsesbekendtgørelsen.
Figur 1: Partiernes holdning til fondspolitiske spørgsmål
DF (16) | Kons. (12) | Lib.Al. (4) | Venst. (43) | Soc. (48) | Rad. (16) | Alt. (5) | SF (14) | Enhl. (13) |
|
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skal konsolideringsfradraget hæves? | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja | Måske | Ved ikke | Nej | Nej |
Skal opløsningsbestemmelserne lempes? | Ja | Ja | Ja | Ja | Måske | Ja | Måske | Ved ikke | Måske |
Skal tilsynet samles i ét ministerium? | Måske | Måske | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Måske |
Skal fondsregisteret genindføres? | Måske | Måske | Ved ikke | Måske | Ja | Måske | Ja | Ja | Ja |
Skal anbringelsesbekendtgørelsen lempes? | Ved ikke | Ja | Ja | Ja | Måske | Måske | Måske | Nej | Måske |
Figur 2: Mandater fordelt på fondspolitiske spørgsmål
Ja | Måske | Nej | Ved ikke | |
---|---|---|---|---|
Skal konsolideringsfradraget hæves? | 123 | 16 | 27 | 5 |
Skal opløsningsbestemmelserne lempes? | 91 | 66 | 0 | 14 |
Skal tilsynet samles i ét ministerium? | 87 | 41 | 43 | 0 |
Skal fondsregisteret genindføres? | 80 | 87 | 0 | 4 |
Skal anbringelsesbekendtgørelsen lempes? | 59 | 82 | 14 | 16 |
(NB! Nye Borgerliges 4 mandater, samt de grønlandske og færøske i alt 4 mandater er ikke medregnet.)